Rejsen sluttede et par måneder før end beregnet, turen til Sverige og Finland er indtil videre sat på st. by.
Det skyldes et lille uheld på en vandretur, ubetydelig, men alligevel fik det så store konsekvenser at vi måtte stoppe før tid.
Min fod gled på en sten og jeg fik et lille sår ved ankel knoglen, det skete i marts, problemet er at det ikke vil hele op, og at det med tiden blev større.
Det var derfor nødvendig at komme i behandling, d.v.s. ugentlig kontrol ved en sygeplejerske, og det kan godt tage et par måneder inden det er helet fuldstændigt op igen, dertil kommer et sygehusbesøg med en vene “reparation” i august og vores rejseforsikring vil da efterhånden være udløbet, uden at vi kommer rigtigt afsted igen.
Vi har derfor valgt at bosætte os herhjemme igen, men vi vil endnu ikke slå alt for dybe rødder. Derfor har vi valgt at få adresse på en campingplads, det gør at alle muligheder stadig er åbne.
Det var meningen at vor autocamper skulle på danske plader efter rejsen, men under rejsen fandt vi ud af, vi kunne klare os med en et nummer mindre, derfor har vi valgt at sætte den til salg og se hvad behovet bliver fremover.
Vi har stadig, det at rejse i højsæde, men har også planlagt nogle destinationer hvor der ikke altid indgår en autocamper, og der hvor der er behov for en, er måske er billigere at leje, frem for at sende den med et skib.
Interessen for den 3.000km lange cykeltur fra Tyskland til Sortehavet langs med Donau, fik vi fra et par vi mødte på en plads i Trier, Tyskland. Den tur kunne vi også godt tænke os, men lige pludselig går der et års tid eller mere hvor autocamperen ikke nødvendigvis behøver at stå lige udenfor døren, uden at blive brugt, og så er det jo rart at have alle muligheder åbne 🙂