Vi har gjort os mange tanker omkring gas og varme i autocamperen, se mere her
Efter at have passeret den spanske grænse så jeg at en af de største tank kæder i Spanien også er Repsol, så kunne jeg måske bytte min tilkøbte portugisiske flaske her, men på den første Repsol tankstation jeg spurgte, var svaret nej, tilslutning er den samme, (magen til i DK) men flasken er anderledes sagde han, men jeg kunne sagtens købe en ny flaske for 10 euro.
Jeg ved ikke om det er fordi gassen er billigere i Spanien, den sidste ombytning i Portugal kostede 27 euro, her er den 10 euro billigere.
På pladsen ved Isla Cristina solgte han også gas, jeg købte en flaske hos ham 17 euro for gas og 10 for flasken, det er så fra Cespa som også har utallige tankstationer i Spanien.
Den portugisiske forærede jeg væk, p.g.a pladsmangel.

0 Kommentarer