Hvor meget og hvor lidt

Der bliver brugt rigtig meget energi på at finde ud af hvordan man bedst sikrer sig under sin  rejse, meget afhænger jo også af hvilke lande man kører i men i høj grad også af hvor man parkerer.

Har man ikke en god mavefornemmelse om dagen, skal man bestemt heller ikke holde der om natten. Hovedfærdselsårer hvor der kommer mange turister forbi, trækker jo også et specielt folkefærd til sig.

Men det kan også ske hurtigt uden for et indkøbscenter eller når man ligger og sover på en rasteplads. Her er det oftest dørene (låsene) som i løbet af få sekunder drejes rundt eller man får aktiveret den kontakt, som også låser dørene op med den nøgle som ikke har en sender, det kan ske medens man sover, eller under et kortvarigt besøg i en butik.

Narkosegas hører man også om, men det er ligesom ikke fuldt dokumenteret at bedøvelsen har fundet sted på den måde, jeg tror ikke helt på det, men det er op til en selv.

Akustiske alarmer har man jo ofte set at folk slet ikke reagerer på, og specielt ikke når der oven i købet står folk ved bilen, som forsikrer at det er en fejlalarm.

Vi har valgt den mekaniske sikring, to indvendige låse på fordøre, en udvendig på sidedør og bagdør. Den er der heller ikke alle som bryder sig om, idet argumentet er at der bare bliver anlagt en endnu større skade på bilen, for ind kommer de hvis de vil.

Men det er nu den løsning vi føler os bedst tilpas med, og vi låser den altid hele vejen rundt, lige meget hvor vi holder og det tager ca. 15 sekunder at gøre det, dermed ligger det som en rutine.

Tv, husk at sikre det ekstra under kørsel, de fire skruer holder ikke tv’et ved en kollision.

   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial

Synes du om siden, så del gerne